AMK-vagtcentral
Så snart der er behov for sundhedsfaglig hjælp, vil politiet viderestille dit opkald til AMK-vagtcentralen i den region, hvor hændelsen har fundet sted. AMK er en forkortelse for Akut Medicinsk Koordinering. I AMK-vagtcentralen sidder erfarne sygeplejersker klar til at hjælpe og rådgive. Sygeplejerskerne kaldes også sundhedsfaglige visitatorer.
Sådan vurderer vi et 1-1-2 opkald
Når et 1-1-2 opkald bliver viderestillet til AMK-vagtcentralen, er det fordi, der er behov for sundhedsfaglig hjælp. De sundhedsfaglige visitatorer på AMK-vagtcentralen vurderer, hvilken hjælp der er behov for i forbindelse med et 1-1-2 opkald på baggrund af, hvor akut og alvorlig hændelsen er. På den måde sørger de for at sende den rette hjælp afsted derhjem, hvor der er behov for det - og hurtigst muligt frem til de mest akutte og alvorlige situationer.
Din hjælp er vigtig
Det er i høj grad de informationer, du som indringer giver, der er med til at hjælpe de sundhedsfaglige visitatorer til at vurdere situationens alvor. Derfor er det vigtigt, at du svarer på de spørgsmål som bliver stillet, også selvom du allerede har fortalt noget af det til politiet hos alarmcentralen.