• Spring navigation over
  • Kontakt
  • Adgang med Tegn
Den Præhospitale Virksomhed - I gode hænder
Region Nordjylland - I gode hænder
  • Patienter og borgere
  • Præhospitale områder
  • Om Den Præhospitale Virksomhed
  • Frivillige ordninger
  • COVID-19
  • Patienter og borgere
    • Hvad sker der, når du ringer 1-1-2
    • Behandling af oplysninger ifm. akut sygdom eller ulykke
    • Sådan vurderer vi et 1-1-2 opkald
    • Hvilken hjælp kan du få
    • Dine rettigheder som patient
    • Ønsker du at klage
  • Præhospitale områder
  • Om Den Præhospitale Virksomhed
  • Frivillige ordninger
  • COVID-19
  • Tilgaengelighedserklaering
  • Kontakt
  • Adgang med Tegn
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-mail
Den Præhospitale Virksomhed - I gode hænder

Du er her

  1. Forside
  2. Patienter og borgere
  3. Hvad sker der, når du ringer 1-1-2
PRINT DEL
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-mail

Patienter og borgere

Patienter og borgere

  • Hvad sker der, når du ringer 1-1-2
  • Behandling af oplysninger ifm. akut sygdom eller ulykke
  • Sådan vurderer vi et 1-1-2 opkald
  • Hvilken hjælp kan du få
  • Dine rettigheder som patient
  • Ønsker du at klage

Hvad sker der, når du ringer 1-1-2

Når du ringer 1-1-2 taler du først med politiet hos alarmcentralen og bliver derefter viderestillet til AMK-vagtcentralen, der kan give telefonisk rådgivning eller sende den rette hjælp afsted.

 

Hvis du oplever et nødstilfælde

Hvis du oplever akut, livstruende sygdom eller ulykke skal du ringe 1-1-2. Når du ringer 1-1-2 vil du i første omgang komme igennem til alarmcentralen i Slagelse eller Århus, hvor politiet tager imod dit opkald. Politiets opgave er at finde ud af, hvor hændelsen er sket og vurdere hvilken beredskabsmæssig indsats, der er behov for – om det er brand, politi eller sundhedsfaglig.

AMK-vagtcentral

Så snart der er behov for sundhedsfaglig hjælp, vil politiet viderestille dit opkald til AMK-vagtcentralen i den region, hvor hændelsen har fundet sted. AMK er en forkortelse for Akut Medicinsk Koordinering, og i AMK-vagtcentralen sidder erfarne sygeplejersker klar til at hjælpe og rådgive. Sygeplejerskerne kaldes også sundhedsfaglige visitatorer.

Rette hjælp på rette sted

De sundhedsfaglige visitatorer sørger for at sende den rette hjælp afsted derhen, hvor der er behov for det. For at sikre sig, at de får den rette hjælp afsted stiller de forskellige spørgsmål til dig, der ringer ind. Du vil måske få en oplevelse af, at du allerede har svaret på nogle af spørgsmålene under samtalen med politiet hos alarmcentralen. Alligevel er det vigtigt, at du svarer på den sundhedsfaglige visitators spørgsmål så præcist som muligt. På den måde kan de vurdere, hvilken hjælp, der er behov for i forbindelse med netop dit opkald.

Du vil blive stillet følgende spørgsmål:

  • Hvad der er sket
  • Hvor det er sket
  • Hvornår det er sket
  • Hvilket nummer du ringer fra
  • Hvor hjælpen skal sendes hen
  • Hvor mange tilskadekomne der er

Videoopkald

Hvis den sundhedsfaglige visitator vurderer, der er relevant, har han eller hun mulighed for at sende et link til den, der ringer ind, og derigennem starte en videosamtale, hvor vi fra alarmcentralen kan se, hvad der sker på skadestedet. Det kan kun lade sig gøre via smartphone.

Tekniske disponenter

Så snart den sundhedsfaglige visitator har vurderet hvilken hjælp, der er behov for sendes beskeden videre til en teknisk disponent. Den tekniske disponent sidder med det store overblik over, hvor alle regionens ambulancer, paramedicinerbiler, akutlægebiler osv. befinder sig og kan derfor sende den hjælp afsted, der er tættest på skadesstedet. De har også mulighed for at tale med personalet på færgeoverfarter eller brovagter, hvis der er behov for deres hjælp.

Kontakt

Jan Lindberg

AMK-vagtcentralchef
AMK-Vagtcentral

Telefon

97 66 21 13

Mail

jan.lindberg@rn.dk

Mindre akutte henvendelser

Der findes alternativer til at ringe 1-1-2. Hvis det drejer sig om mindre akutte ting af sundhedsmæssig karakter, kan du ringe til din praktiserende læge eller lægevagten.

Ved andre ikke akutte henvendelser til politiet kan der ringes 114, som er det direkte servicenummer til politiet i hele landet.

OPDATERET
28. oktober 2019

Du er her

  1. Forside
  2. Patienter og borgere
  3. Hvad sker der, når du ringer 1-1-2

Find os på

Tilgængelighedserklæring

    Den Præhospitale Virksomhed | Hjulmagervej 20 | 9000 Aalborg | Tlf. 97 66 21 00 |

    Officiel mailadresse: dpv@rn.dk| Skriv til os med sikker Digital Post via borger.dk (login med NemID)