Som supplement til den overordnede aftale mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet og Region Nordjylland indgik Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet og Den Præhospitale Virksomhed en samarbejdsaftale i 2018.
Samarbejdsaftalen omhandler klinisk og sundhedsteknologisk forskning, innovation samt undervisning. Formålet med aftalen er at fremme sundhedsvidenskabelig forskning på internationalt niveau, herunder klinisk forskning og faglig udvikling af praksis i Den Præhospitale Virksomhed.
Samarbejdet omhandler:
- Forskning i klinisk effekt af den præhospitale indsats, herunder det sammenhængende akutforløb og værdien af konkrete interventioner i det præhospitale setup.
- Forskning inden for områder som sundhedsteknologi, folkesundhed og kvalitetssikring, primært i relation til udvikling af udstyr, klinisk afprøvning af udstyr samt klinisk forskning og udvikling af praksis på det præhospitale område.
- Uddannelsessamarbejdet omhandler primært udvikling og etablering af relevante sundhedsvidenskabelige uddannelsesaktiviteter, der direkte eller indirekte understøtter det præhospitale område.