Den Præhospitale Virksomhed spiller en vigtig rolle i det samlede sygdomsforløb, når der er tale om pludselig opstået sygdom eller ulykke. I akutte situationer er vi hjælpen du møder, inden du ankommer til hospitalet.
Formål
Det vigtigste formål i Den Præhospitale Virksomhed er at redde liv. Derudover er formålet også at yde omsorg og skabe tryghed samt at afkorte det samlede sygdomsforløb og forbedre helbredsudsigterne.
Den præhospitale indsats
Indsatsen kaldes den præhospitale indsats, fordi den foregår uden for hospitalerne – fra borgeren har akut behov for hjælp til vedkommende er modtaget på et hospital. Den Præhospitale Virksomhed omfatter ambulancetjeneste og øvrige præhospitale enheder, vagtcentral med sundhedsfaglig rådgivning og fælles visitaion, planlægning af sundhedsberedskab og præhospitale uddannelser.
Organisation
Den Præhospitale Virksomhed består af AMK-vagtcentralen og en administration, som holder til på Hjulmagervej 20 i Aalborg. Vi er en del af Danmarks første fælles vagtcentral, der også huser Nordjyllands Beredskab, Aalborg Kommune og Falck.
Organisationsdiagram
Klik på diagrammet for at se det i stort

Ledelsesstruktur
Klik på billedet for at se det i stor

Se kontaktoplysninger på ledelsen