Servicemål

Servicemålene for responstiderne er fastsat af Regionsrådet i Region Nordjylland og måles i de kategorier som ambulancekørslen er inddelt i. Her kan du se en oversigt over, hvad de forskellige kategorier indebærer og hvilke servicemål, der er fastlagt for kategorierne hver især.

Kørselskategorier

 

Kørsel A

Ambulancekørsel med udrykning (blink og horn), som anvendes ved akut og livstruende sygdom eller tilskadekomst og ved trussel på førligheden.

 

Kørsel B

Ambulancekørsel uden udrykning, som anvendes ved akut og alvorlig, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst.

 

Kørsel C

Ambulancekørsel uden udrykning, som anvendes ved forudbestilte kørsler, eksempelvis overflytninger mellem sygehuse, planlagte indlæggelser eller hjemkørsel, hvor der er behov for behandling undervejs.

 

Kørsel D

Liggende patienttransport uden udrykning, som anvendes ved forudbestilte kørsler, uden behov for behandling undervejs.

 

Kørsel E

Siddende patientkørsel, der kun anvendes i meget begrænset omfang.

 

Kørsel F

Telefonisk sundhedsfaglig hjælp.

 

Servicemål

 

Kørsel A

Servicemålet opgøres som første professionelle præhospitale enhed på stedet, og opgøres for hele Region Nordjylland én gang årligt.

Andel fremme indenfor 10 minutter: 67%

Andel fremme indenfor 15 minutter: 90%

Andel fremme indenfor 20 minutter: 97%

 

Kørsel B

Servicemålet opgøres som første ambulance på stedet, og opgøres for hele Region Nordjylland én gang årligt.

Andel fremme indenfor 15 minutter: 50%

Andel fremme indenfor 30 minutter: 93%

 

Status for servicemålene behandles i Udvalg for Det Nære Sundhedsvæsen og opgørelserne kan følges i dagsordenerne hertil, som findes på dette link:

 

https://rn.dk/politik/politiske-udvalg-under-regionsraadet/det-naere-sundhedsvaesen