Om os

Den Præhospitale Virksomhed spiller en vigtig rolle i det samlede sygdomsforløb, når der er tale om pludselig opstået alvorlig sygdom eller ulykke. I akutte livstruende situationer er vi hjælpen, du møder, fra du ringer 1-1-2 til du er modtaget på hospitalet.

Det vigtigste formål i Den Præhospitale Virksomhed er at redde liv. Derudover er formålet også at yde omsorg og skabe tryghed samt at afkorte det samlede sygdomsforløb og forbedre helbredsudsigterne.

Den Præhospitale Virksomhed omfatter ambulancetjeneste og Præhospitale Specialer, vagtcentral med sundhedsfaglig rådgivning, akutpsykiatrisk telefon og fælles visitation, samt en administration der blandt andet arbejder med præhospital uddannelser og forskning.

Opdateret