Akutlæge er ikke kun blå blink og traumer

Vi følger her akutlæge i Den Præhospitale Virksomhed, Kasper, og paramediciner, Walther, der i dag har vagt sammen på akutlægebilen i Aalborg. Walther har rattet og Kasper passagersædet.

Biltjek er en god måde at starte dagen på

De møder ind til døgnvagt om morgenen, og kl. 9 gennemgår de bilen, så de er sikre på, at alt er fyldt op og pakket korrekt. Det ligner en større opgave, for det er ikke småting, der er pakket ind i bagagerummet og på bagsædet af bilen. Udover alle basisprodukter som venflon, medicin og utensilier, er der blod i tilfælde af et traume, der kræver øjeblikkelig tilførsel af blod. Der er en maskine, der selv kan give hjertemassage under længere køreture, et ultralydsapparat og sidste skud på stammen er en medicinpumpe, der ved længere køreture selv giver patienten den nødvendige medicin. Så alt i alt et minihospital på hjul, der har til formål at få patienten sikkert ind til videre behandling på det rigtige hospital.

Biltjekket ved dagens begyndelse ser Kasper og Walther også som et makkertjek – man får lige sagt ordentligt goddag og sikret sig, at de begge er klar til vagt.

Brystsmerter

Vagten i dag er ret almindelig. Der er flere udkald til borgere med brystsmerter. Brystsmerter er indikation på blodprop i hjertet, så hvis den sundhedsfaglige visitator i 1-1-2 vagtcentralen mistænker det, sender han eller hun øjeblikkeligt lægebilen afsted. Heldigvis er det ikke så alvorligt i dag, og Kasper og Walther kan holde sig lidt i baggrunden, mens ambulancebehandlerne får patienterne på båren og ud i ambulancen, hvor Kasper kort tjekker op, inden turen går mod hospitalet til yderligere udredning.

På vej tilbage udfylder Kasper PPJ’en – Præhospital PatientJournal – så hospitalet kan se Kaspers noter, når patienten ankommer.

Traume og indsatsledelse

Ud på eftermiddagen kaldes lægebilen til et trafikuheld med flere involverede. Automatisk påtager Kasper sig derfor rollen som Indsatsleder SUND, altså den der har overblikket og koordinerer med øvrige beredskaber på stedet. I tilfældet her var det ikke noget stort skadested, og indsatsledelsen bliver derfor lige så meget en øvelse i indsatsledelse, hvilket også er meget relevant at vedligeholde.

En af de involverede i uheldet er kommet alvorligt tilskade og skal på hospitalet hurtigst muligt. Kasper og Walther arbejder derfor sammen med ambulanceredderne på at stabilisere og smertedække patienten, inden turen går til hospitalet med fuld udrykning.

Her ser vi samarbejdet mellem lægebilen og akutmodtagelsen folde sig ud. Øjeblikkeligt kommer patienten ind på traumestuen, hvor 7-10 kolleger står klar til at tage over. Kasper overleverer info til traumeteamet, alt imens patienten flyttes fra ambulancebåren, tilkobles forskellige maskiner og gøres klar til scanning af muligt hovedtraume. Her forlader vi patienten, men ingen tvivl om, at indsatsen fra skadested til traumestue på akutmodtagelsen har været hurtig og effektiv.

Opkald fra ambulancerne

I løbet af vagten modtager Kasper flere opkald fra ambulancebehandlerne. De handler som regel om, at de er kommet til en patient, som har vist sig ikke at være alvorligt syg og godt kan blive hjemme. Det kræver dog en lægefaglig godkendelse. Derfor kontakter de Kasper, som får opridset situationen og i hvert fald i dag i alle tilfælde giver redderne ret i, at vedkommende kan blive hjemme og indsatsen dermed afsluttes på stedet. Det er en vigtig vurdering fra redderne, så patienterne ikke bare slæbes med på hospitalet. Det lægger et unødigt pres på akutmodtagelsen og er stressende for patienten, som ofte egentlig helst vil blive hjemme.

Vigtigt med ventetid

Der kan ikke være høj puls, traumer og fart hele tiden, og heldigvis er der som regel også en del ventetid i løbet af vagten. Det er vigtigt, at der er tid til at slappe af. Vagten varer 24 timer, så at drikke kaffe og spise sammen og få en lur på vagtværelset skal der også værnes om. I dag gør lægebilen holdt ved nogle aroniabærbuske, så der er antioxidanter i form af friske bær til eftermiddagsmaden.

For Kasper betyder det også, at han har mulighed for at klare nogle af de administrative opgaver, han har på sit primære arbejde – nemlig som anæstesiolog på Aalborg Universitetshospital. Det er et krav, at en læge på akutlægebilen er speciallæge i anæstesiologi, og at man arbejder på hospitalet. Så sikrer man, at lægen har et godt kendskab til akutmodtagelsen og er fagligt klar til de alvorlige akutte opgaver. Hvis man kun kører lægebil, risikerer man at blive rusten ved de allermest alvorlige tilfælde, for dem er der heldigvis ikke så mange af på lægebilen, som på hospitalet.